Michael Frost Coaching
Læring helt ned i kroppen

Jeg har kendt Michael siden han arbejdede hos Strandgård Gruppen. Så da jeg for 10 år siden blev Fabrikschef hos Coloplast, var det naturligt for mig at trække ham ind for at hjælpe med at få tømret ledergruppen sammen. Michael stod for mig som en dygtig underviser, en entusiastisk coach og en person, som altid formår at møde folk, hvor de er.

Vi var nogle dage af sted, og det var helt fantastisk. Der var en medarbejder, der startede med at sige, at han ikke havde lyst til at være med. Og når selv den medarbejder blev vendt til i sidste ende at være begejstret, så siger det ikke så lidt om de dage. Det, der gjorde det specielt, var det faktum, at Michael insisterer på læring og ikke bare oplevelser. Det betyder masser af øvelser, så oplevelsen kan komme helt ned i kroppen. Samtidig brugte han video, så vi efterfølgende kunne se, hvordan relationerne i gruppen udviklede sig gennem processen. 

Siden da har jeg brugt Michael Frost i flere sammenhænge. Dels som personlig coach til en række medarbejdere, der havde brug for at finde gnisten igen, til udviklingsforløb for selvforvaltende produktionsgrupper og til medarbejdergrupper, der skulle have løst op for spændinger. Og han har mere end levet op til forventningerne hver gang.

Hans store styrke er, at han er meget nærværende. Alle deltagere kan mærke at han er til stede. Dertil er han god til at sanse hvor folk er. Og så er han tro mod sin tro; at vi er samlet for at lære noget. Som person, så evner han noget så sjældent, som at kunne kommunikere med høj som lav. Hos Coloplast har han skabt gode resultater hos såvel lagermedarbejdere som i ledergrupper.

Senest har jeg brugt Michael i et forløb for en nyetableret funktionærgruppe, hvor vi gennem golfkurset lærte om coaching. Og det var ganske enkelt genialt. Medarbejderne fik virkelig en aha oplevelse, både dem som havde spillet golf før og dem, som var nybegyndere. Alle fik virkelig noget ud af at se og ikke mindst mærke forskellen på coaching og instruktion. Coaching fik dem til at slå langt og lige. Det er fantastisk effektivt. Og som coach selv er han genial.

Marianne V.  Ovesen, tidl. Fabrikschef hos Coloplast


Flere testimonials


  Michael Frost CoachingFjeldhammervej 92610 Rødovre Tlf 4025 4736